Disse spørgsmål og mange flere besvares på udstillingen
"Bæredygtigt Design - en skov af idéer". Udstillingen sætter fokus
på design i bæredygtigt træ med miljømærket FSC.
Igennem fem år har unge danske designere udfordret
sig selv på bæredygtigt trædesign i konkurrencen FSC Design Award.
Tanken bag konkurrencen er, at moderne design rummer en mulighed
for at løse nogle af klodens miljøproblemer i stedet for at skabe
dem. Nu samles de bedste resultater fra de sidste fem års FSC
Design Award på Trapholt til en udstilling, der starter den 16.
marts og løber et halvt år frem. Børnemøbler, lamper, vægur og
kaffebord er blot nogle af eksemplerne på, hvad man kan opleve i
udstillingen.
Fra idé til produkt
Genstandene følges fra første idé til færdigt
masseproduceret produkt og giver et indblik i den proces, designet
har været igennem. Hvad var opgøret med den normale vanetænkning?
Hvad var nødvendigt at ændre for at passe til bæredygtige
produktionsforhold? Hvad gjorde designet salgbart over for den
danske befolkning?
Udstillingen viser desuden de 10 finalister fra
dette års konkurrence, hvor 77 designs konkurrerede om prisen som
årets FSC Design og den medfølgende præmierejse til en
FSC-certificeret regnskov i Brasilien.
Udstillingen kan opleves fra 16. marts til
27. november, 2011