Trapholt Pinsemarked 2013

PINSEMARKED PÅ TRAPHOLT 19. OG 20. MAJ 2013 KL. 10 - 17

Trapholt slår dørene op for årets Pinsemarked den 19. - og 2o. maj 2013 kl. 10 - 17. Gratis entré begge dage. I år med 38 af Danmarks bedste kunsthåndværkere, der kommer til Trapholt for at vise deres nyeste kreationer.

Igen i år vil standene være placeret i museets park med den smukke udsigt. Keramik, tekstil, glas, smykker og meget mere.

Aldrig har niveauet på pinsemarkedet været så højt - genstandene præsenteres og sælges af udøvende kunsthåndværkere og designere.

Enestående mulighed for køb af unika.

 


 

Anette Friis Brahe
Keramik

Anette Friis Brahe fremstiller kunsthåndværk og smykker til brug og glæde i hverdagen.  Genkendelighed og humor er vigtige elementer i design og formgivning. Anettes produkter har organiske former, lækre overflader og smukke farver. Hun fremstiller alt på sit nyetablerede værksted i Vejle og lægger vægt på, at produkterne fremstår som håndlavet kunsthåndværk, der understreger personligheden i de enkelte ting.

www.frubrahe.dk

Anette Friis Brahe - Ballon!

 


  

Cathrine Kahrs          
Tekstil
 
Strik fra Cat-Kahrs er skabt ud fra en dyb fascination for den rene maske, specielt hvordan man kan forvandle formen bare ved at forøge eller formindske antallet af masker.

Målet er et raffineret design, der ud over at være et smykke i sig selv, kan tages frem år efter år og komplementerer resten af garderoben. Fra VÆRKstedet på Østerbro, arbejder Cathrine Kahrs udelukkende i naturmaterialer og i en kvalitet, der kan tåle at blive brugt til dagligt og nærmest bliver smukkere ved brug
 
www.cat-kahrs.com    
Cathrine Kahrs

 


 

Christina Hellevik      
Glas

Christina Helleviks glas er enkelt, let, feminint og funktionelt. Med friske farvesammensætninger og lækre detaljer, søger Christina at skabe glæde og personlighed i hverdagen.

www.pustglas.dk        
Christina Hellevik #

 


  

Dorrit Rossel
Tekstil

På Trapholts Pinsemarked vil Dorrit Rossel vise en kollektion af unikatekstilsmykker. Der vil være en masse nye designs i halskæder, ringe - også til mænd - brocher og armbånd. Materialerne er f.eks. naturgummi, tekstiltråde af bomuld og silke, tyl m.m. Kan ses på hendes hjemmeside 

www.dorritrossel.dk 

Dorrit Rossel ringe

 


  

Elisabeth Hagen
Tekstil

NIM-DESIGN - er et gennemarbejdet design af unika - bluser og - jakker i hør, viscose, uld og bomuld i høj materialekvalitet og med udsøgt forarbejdning.

Elisabeth Hagen formgiver direkte på ginen, hvor hun kan følge tekstilets struktur, mønster og farver og "sjæl" - dette inspirerer hende til at arbejde asymmetrisk med organiske og skæve vinkler i en dialog mellem hende og tekstilet.

www.nimdesign.dk

Dorrit Rossel

 


 

Emquies-Holstein
Smykker

At efterleve, men forny traditionen og skabe klassiske smykker med moderne perspektiv er drivkraften bag Emquies-Holsteins design.
Såvel Hanan Emquies som Diana Holstein er fascineret af symbolværdien i det enkelte smykke og de historier, der ligger bag, og foretrækker faktisk at betragte deres design som conversation pieces snarere end pyntegenstande.

www.emquies-holstein.com

Hanan -Emquies

 


 

 

Esther Elisabeth Pedersen
Keramik

Esther Elisabeth Pedersen designer og skaber brugsting til bordet, som er fremstillet i indfarvet porcelæn og derefter glaseret med blank glasur.
Farvepaletten strækker sig fra lyse pasteller til klare mættede farver.

Esther Elisabeth Pedersen arbejder med at skabe emner, der anslår flere muligheder, være fleksible og have dekorative muligheder - også når de ikke er i brug.

www.esther-elisabeth.dk

Esther Elisabeth

 


 

Gurli Hjorth
Keramik

Født 20m over en rundkørsel i Løgstør. Blev keramiker efter 4 år på Kolding Kunsthåndværkerskole. Tilbagevendende   passioner er jordglasurer og papirtyndt porcelæn. En ny passion for Gurli Hjorth er hendes Nudi'er, der er inspireret af små farverige havdyr. Vorherre må have skabt dem en dag, hvor han trængte til sjov: "Jeg kan blot inspireres af originalerne og udføre dem i "sprudlende" porcelænsler."
 
www.galleri-eskely.dk

Gurli Hjorth #

 


 

Heike Jacobsen
Keramik

"Lys og skygge", nye interpretationer af en gammel teknik, den hvide matte glasur samt glæden ved at eksperimentere er karakteristisk for Heike Jacobsens arbejde.
Uddannelse: Kunsthåndværkerskolen, Inst.f.Unika 1990-1995. Medl. af DK og BKF
 
www.heikejacobsen.dk

Heike Jacobsen #

 


  

Helle Rittig
Keramik

Helle Rittig udtrykker gennem keramikken det smukke og enkle i hverdagens brugsting. Tingene skal være indbydende og funktionen tydelig: Kandens tud og form vækker lyst til at hælde, og dybden i tallerkenen byder et måltid velkommen.

Med farven og det enkle, funktionelle og organiske formsprog skaber Helle Rittig humoristiske sammenhænge, historier og minder.

www.rittigkeramik.dk   

Helle Rittig

 


 

Janni Godtliebsen
Keramik 

Janni Godtliebsen arbejder overvejende med håndbyggede unika og formgivning af funktionelle produkter til salg i design- og interiørbutikker i Danmark. Gennem de seneste år har Janni søgt at veksle mellem fordybelse i arbejdet med sine egne ting og at indgå i samarbejder omkring mere konceptuelle udstillinger og udvikling af kollektioner.

www.jannigodtliebsen.dk

Janni Godtliebsen

 


 

Jesper Ranum
Keramik

Jesper Ranum er uddannet produktdesigner på Danmarks Design Skole, linien for keramik og glas. På værkstedet producerer Jesper Ranum alt til borddækning - dvs. kander, kopper, skåle, fade, lysestager, lamper osv. Alle produkter bliver støbt i transparent porcelæn og findes i en farveskala på 5 farver.
Hele processen foregår på værkstedet. Fra ideskitse til gipsforme, støbning og brænding.
Funktion, overraskelse, genkendelighed, enkelthed er nogle af de begreber, Jesper arbejder med, når han udvikler nye produkter.
 
www.ranumdesign.dk

Jesper Ranum #

 


 

Jette Nørregaard
Papir

Jette Nørregaard har eget værksted og galleri i centrum af Ebeltoft, og har haft det i 10 år, hvor der arbejdes med kunst og kunsthåndværk. Smykker og skåle. Objekter og billeder. Med papir og af papir. Jette formgiver papiret i enkle linjer og søger konstant i materialets muligheder for at skabe hendes værker. Skålens transparens og sarthed op mod andre skåles rå og skæve former. Smykkets minimalistiske mønstre, papir i kombination med andre ædle materialer.

www.gallerinorregaard.dk

Jette Nørregaard

 


 

Katrine Kanstrup
Smykker

Katrine Kanstrup er uddannet illustrator fra Designskolen i 2007 og har sidenhen søgt at skabe narrative forløb gennem objekter.

Materialet kommer før ideen og afgør, hvilket medie Katrine Kanstrup arbejder i: smykker, æsker, mobiler o.a.. I fremstillingen heraf benytter Katrine Kanstrup bl.a. rester fra industriproduktion og emballering.

www.lilledanskformat.dk

Katrine Kanstrup


 

keis&fiedler
Keramik

keis&fiedler er keramisk design lavet i hånden i centrum af Danmark. Alle produkter er designet og produceret af Helene Keis og Jakob Fiedler.

De bærende elementer i designet er de enkle former og de stærke farver. I smykkeserierne arbejder keis&fiedler med ting der relaterer til hverdagen og tilfører dem ny værdi i mødet mellem porcelæn og guld.
 
www.keisfiedler.dk

Keis Fiedler

 


 

Kirsten Bak
Smykker

Uddannet på Designskolen for Ædelsten og Smykkedesign i Idar-Oberstein, Tyskland. Kirsten Bak står bag smykkebrandet BAKS, som er delt op i to serier BAKS fair og BAKS rec. Der er en fast kollektion, som sælges hos flere deisgnbutikker og guldsmede. Derudover laves vielsesringe, special bestillinger og omsmeltning af gammelt guld.

www.baksfair.dk
www.baksrec.dk

KIRSTENBAK


 

Kåre Deichmann
Café-kakkelborde

Kåre Deichmann arbejder med stentøjsbrændte kakler, primært til cafè og haveborde. Kåre arbejder med islamisk inspirerede mønstre på reliefkakler og kakler i irregulære former, der danner komplicerede mønstre.

www.kaaredeichmann.dk

Kåre Deichmann

  


 

Laila Stenderup
Keramik

Bord, dæk dig!
Keramikken er eventyret i Laila Stenderups verden. I en overflod af individuelle former og farver på porcelæns krus, skåle, kander, vaser og smykker bliver en nærværende sanselighed synlig.

Det lystbetonede og "lækre" i hverdagens brugsgenstande er vigtige elementer i Lailas arbejder. En hyggestund i godt selskab "løftes", når æstetiske arbejder pryder bordet og gør hver dag til noget særligt.

Laila Stenderup er uddannet på Det Jyske Kunstakademi.
 

www.lailastenderup.dk

Krus - Laila Stenderup 300x 210 Pixel

   


 

Lene Dahl
Keramik

Lene Dahl arbejder med unikke brugsting som skåle, vaser og krus. Kendetegnende for Lenes keramik er kontrasten mellem det matte og blanke, og mellem det sorte og hvide.

Derudover er det et vigtigt, at funktion og æstetik går hånd i hånd - tingene skal være funktionelle og samtidig visuelt interessante.

www.keramiskdesign.dk

Lene Dahl

 


Lene Frantzen
Tekstil

Signaturproduktet for Lene Frantzen er den berømte 'The Slice'. Hun designer og producerer selv hver eneste. Designet er et levende virvar af farver og mønstre - på samme tid enkle og elegante. Alle produkter bliver fremstillet skånsomt med stort hensyn til miljøet. Ulden bliver filtet ved hjælp af dens naturlige evne til filtning og uden brug af tilsætningsstoffer. Filtningen foretages i varmt vand, der genbruges. Alt foregår i Danmark på Skamlingsbanken, hvor der både er produktion, butik og bolig. Herfra udfører Lene Frantzen også udsmyknings og indretningsopgaver med unika produkter og firmagaver.
  

www.lenefrantzen.com

Lene Frantzen

 


 

Lene Hald
Smykker

Lene Hald laver smykker, der har et element af overraskelse eksempelvis flere anvendelser eller flere funktioner. Nøgleord i udviklingen og fremstillingen af smykkerne er lethed, glæde og humor.

www.Lenehald.dk

Lene Hald

 


 

Lene Kersting
Keramik

www.lenekersting.dk

 


 

Line Gottfred Petersen
Smykker / glas

dots&laces er en kollektion af enkle øreringe og magnetiske brocher, med fine overflader og lækre sandblæste detaljer fra bl.a. gamle kniplingerniplinger og blonder.. Kombineret med plexiglas og metal er de omsat til nyt stramt smykkedesign med historie og kant.

www.linegottfredpetersen.dk
www.dotsandlaces.dk

Line G P

 


 

Lisbeth Skytte Christiansen
Keramik

Lisbeth Skytte Christiansen arbejder eksperimentelt med materialets udtrykskraft og brænder keramikken i brændefyrede ovne. 

www.lisc.dk

 

Lisbeth Skytte

 


 

Lotte Westphael
Smykker

Porcelænssmykker med kant. Det enkle, det kontrastfyldte, det legende. Halssmykker i korallignende formationer og ringe med lag-på-lag dutter, der afsluttes med en farve. Som kontrast det helt simple: f.eks. en oval, glat ring med et enkelt farvebånd henover. Smykkerne er kendetegnet ved det unikke præg, da de er håndlavede og fremstilles i et mindre oplag.

www.westphaell.dk

Lotte Westphael

 


 

Louise Mathiesen
Keramik

www.primusmotor-design.dk

Louise Mathiesen

 


  

Margit Korshøj
Tekstil

Margit K introducerer en slowfashion-kollektion i et eksklusivt og klassisk design. Tøjet er kendetegnet ved legende grafiske mønstre - trykt og broderet på lette naturmaterialer. Kollektionen byder på håndtrykte halstørklæder i uld og silke, som er designet til mænd og kvinder. Jakker, kjoler og bluser er udført i håndvævet natursilke, der giver tøjet struktur og stoflighed. 
    

www.margitk.dk

Margit K

 


 

Mark Lauberg
Keramik

Keramiske mobiler i indfarvede blanke glasurer, fade og vaser i hånddrejet porcelæn samt lågkrukker i indfarvet støbt stentøj med begitteglasurer er nogle af de ting, Mark Lauberg vil præsentere på Pinsemarkedet. Lågkrukkerne kan holde styr på alle småtterierne som ellers ligger og flyder - nøgler, buskort, regningsbonner eller måske smykker på natbordet. De kan selvfølgelig også bruges til slik og andre lækkerier.

Mark Lauberg 1

 


 

Mette Østberg
Smykker

Mette Østberg elsker formgivningens leg med materialer, former, tilpasningen til kroppen og brug på flere måder!

Er ringen til højre eller venstre hånd? Hvordan skal øreringen sidde? Der er altid en idé og bagtanke med, hvordan smykkerne er udformet.

www.oestberg.dk

Mette Østberg

 


 

Monomade
Smykker / brugskunst

Monomade™ skaber design produkter, der kombinerer traditionel skandinavisk design med et unikt moderne og stramt udtryk, gennem kombinationen af nordisk træ og metal.
Designet er karakteriseret ved det enkle formudtryk, hvor legen med materialer, former & farver tilsammen udgør et simpelt og sofistikeret udtryk. 

Monomade™ skabes af de københavnerbaserede arkitekter maa Kira Snowman og Uffe Topsøe-Jensen. Hvert produkt er designet og produceret i eget studio og værksted i Københavns Nordvestkvarter.
Før produkterne forlader værkstedet, brændemærkes de som en unik kvalitetsstempling.

www.monomade.dk

Monomade

 


 

Pia Lund Hansen
Keramik

Silhuetterne er unikke hver især. Dekorationen er delvist styret af støbeteknikken, håndmalet og indfældet i cylindrenes lag.
På grund af porcelænets gennemskinnelighed kan man se igennem flere lag. Inspirationen er fra skoven, hvor stemning og perspektiv skaber poesi.

www.pia-lund.dk

Pia Lund

 


 

Potteriet
Keramik
 
Potteriet er et lille pottemagerværksted med tilhørende butik på Nordlangeland. Al keramik er hånddrejet i enten stentøj eller porcelæn og herefter brændt og glaseret. Potteriet vægter det gode håndværk meget højt, derfor bruger de en del energi på at få design og funktionalitet til at spille godt sammen.
  
www.potteriet-stoense.dk 

Potteriet


 

pønt * kejser & ellemose
Smykker
 
pønt er enkle smykker i ædle metaller, rene grafiske former & farver. 
Flere af de forskellige designs kan "date" hinanden, så nye udtryk opstår.

LESS  IS MORE

PØNT

 


 

Ragnhild Dalsgård Pedersen
Keramik

Naturens dyr og planter, farver og former har altid fascineret Ragnhild Dalsgård Pedersen. Tudser og frøer har et spændende ydre, der inspirerer Ragnhild som keramiker til glasureksperimenter.
Frøen er fremstillet i frostsikkert stentøj og brændt til 1300 celsius, og er skabt til at stå i haven året rundt.

Ragnhild Dalsgård Pedersen

 


 

Sanne Hansen
Tekstil

Sanne Hansen arbejder med at udvikle farverige halstørklæder i ren uld. Sanne søger at opnå noget enkelt, raffineret og gerne med et overraskende element lagt ind. Tingene skal være anvendelige og praktiske og af bedste uldkvalitet. 

www.sannehansendesign.dk

Sanne Hansen

 


 

Susan Lange
Keramik

Det bløde ler er æltet, banket, formet, tørret, dekoreret, slebet, glaseret og brændt. Som keramiker omsætter Susan Lange sin nysgerrighed og skaberglæde i det levende og inspirerende materiale, LER. Resultaterne er mangfoldige og på Trapholts Pinsemarked viser Susan bl.a. " keramiske Figurer", nye kopper, vaser og skåle i flere farver og størrelser, smykker mm.

www.susan-lange.dk 

Susan Lange

 


 

Susanne D. Moeskjær
Keramik

SumDesign har dybe rødder i det skandinaviske, men også med et øje til japansk sensitivitet. Produkterne er gode og sjove hverdagsting, der fungerer i praksis, men samtidig er æstetiske og visuel smukke.

Ud over et stel med sit eget "fortællerunivers", vil der også være finurlige møbel tilbehør, lamper og en serie af større og mere skulpturelt unika keramik.

www.sumdesign.dk

Susanne D. Moeskjær