Med malerier i storformat fornyer Søren Martinsen på drastisk og
radikal vis den danske landskabsmaleritradition, og gennem
hudflettende videoer portrætterer Søren Martinsen både sig selv og
som vores nation. Hans værker er storslåede, humoristiske og
overraskende bud på, hvad der ligger til grund for forestillingen
om os selv.
Det handler om identitet
I 1800 tallet var både maleri og fællessang med til at styrke den
nationale identitet gennem store landskabsmalerier og nationalsange
om oldtidshøje. Kunsten havde til formål at styrke
fællesskabsfølelsen i en tid, hvor den danske nation skrumpede
geografisk.
Brækket landskab. 2011.
Søren Martinsen benytter landskabet som kunstnerisk strategi i
forbindelse med sit konsekvente arbejde med identitetsdannelser og
identitetsbrud. Han vender den traditionelle brug af landskabet på
hovedet, og rykker ved forestillingen om det som noget naturgivent.
I hans malerier er der altid elementer, der bryder realismen, og
dermed går imod selve kernen i landskabsmaleritraditionen. I Søren
Martinsens værker fremstår landskabet konstrueret, men ikke desto
mindre som et element vi forstår os selv ud fra. Vi både skaber
landskabet, og bliver samtidig skabt af det.
En dristig fornyer af traditionen
Søren Martinsen arbejder bevidst med traditionen. Det kommer til
udtryk i de af hans malerier, der motivisk og kompositorisk
refererer til kanoniserede værker fra guldalderen og den senere
symbolisme, og i hans nye videoværk, Danskeren, der
igennem sit tema skriver sig ind i danmarksfilmstraditionen, der
blev skudt i gang med PH's Danmark i 1935. Men det er værd at
bemærke, at Martinsen blot bruger referencerne til at få
traditionen i tale - og ikke til at fortsætte den ukritisk.
Traditionen udspiller sig i hans værker som temaer, der åbner for
diskussioner om, hvad der skaber vores identitet, og om landskabets
rolle i dette komplicerede spil.
Udstillingen kan ses på Trapholt fra 17. januar til 11.
august 2013.
Søgninger (dansk kultur), 2012.
