Sommerferie på Trapholt

 
Tag familien med på Trapholt. Lad børnene blive kunstdetektiver og besøg Trapholts udstillinger og arkitektur. Kunst, natur og gastronomi går hånd i
hånd om sommeren på Trapholt. Nyd de berømte staudebede som følger plænens cirkelslag i den historiske have anlagt af C.Th. Sørensen. I solen indtages forfriskninger på terrassen og i regnvejr kan man nyde udsigten over Kolding Fjord fra de store panoramavinduer i café.
 
På onsdage, hvor vi har åbent til klokken 20.00, tænder caféen op i grillen og laver lækker grill-buffet. Den kan både nydes inden- og udenfor efter behov.
 

Aktiviteter for store og små
KUNSTJAGT
Hver dag kan I som familie komme på en kunstjagt, lige når det passer jer. På en sjov og kreativ måde kan I gå på opdagelse i udstillingerne. I får en æske med opgaver i, og skal rundt på museet og forholde jer til kunst på en sjov og legende måde.
Kom og få en hyggelig dag på Trapholt.
Det tager ca ½ time og er helt gratis. Spørg guiderne når I kommer.
 

DYREJAGT
Har I små børn, kan I lede efter dyrespor. I skal gå på jagt i Din udstilling, hvor I skal finde værker med dyr.
Det tager ca. 15 min og er helt gratis. Spørg guiderne når I kommer.

DIN UDSTILLING
Oplev kunsten sammen med dit barn i den fantastiske Din udstilling.
Her kan I lave jeres egen udstilling, hvor I skal gå på opdagelse og finde de værker, som betyder noget for jer. Det kan være værker der siger noget om familie, natur, hygge eller noget helt andet. Det tager ca. 1/2 time og er helt gratis.

Arne Jacobsens Sommerhus 
Hver dag er der omvisninger i Arne Jacobsens sommerhus kl. 11.00, 13.00 og 15.00 (gratis når entreen er betalt)