Julemarked på Trapholt med kunsthåndværk og design i særklasse

Udsendt

Trapholts populære julemarked tiltrækker hvert år udstillere og besøgende fra hele landet. I år præsenterer 55 særligt udvalgte kunsthåndværkere og designere deres unikke produkter – midt i Trapholts smukke arkitektur.

Kunsthåndværkere og designere fra hele landet udstiller og sælger unikke julegaver i træ, læder, tekstil, keramik, smykker, papir og glas på Trapholts julemarked i weekenden 1.-2. december. Trapholt har nøje udvalgt udstillerne for at sikre markedets høje kvalitet og variation, og gæsterne vil i år se en fin blanding af nye unge talenter samt anerkendte kunsthåndværkere fra tidligere år.
 

Maria Vallø Strauss, arrangementsansvarlig på Trapholt, siger:
- Glæden ved vores julemarked er muligheden for at møde kunstnerne og høre om de tanker og processer, der ligger bag produkterne. Blandt udstillerne oplever vi i år en gennemgående bølge af bæredygtighed og fokus på solidt kunsthåndværk.


Foruden kunsthåndværkerne og designerne byder julemarkedet på stemningsfyldt live julejazz, hvid gløgg, æbleskiver og brunch og julemarkedets gæster – store som små - kan lave Kay Bojesen sprællemænd i den kreative workshop.


Gæsterne kan naturligvis også gå på opdagelse i resten af Trapholt og opleve den populære udstilling ’Kay Bojesen – Humøret i dansk design’, ’Danish Modern’ udstillingen om Nanna Ditzel samt den permanente Richard Mortensen udstilling.

Ønsker man flere oplevelser og et særligt indblik i dansk design, er der mulighed for at fuldende dagen med en guidet introduktion til Arne Jacobsens Kubeflex sommerhus.


Fakta:

Julemarkedets åbningstid og entré:

1. og 2. december kl. 10-17. Entrébillet 55 kroner, der også giver fri adgang til resten af museet. 

Guidede omvisninger i Arne Jacobsens sommerhus kl. 11, 13 og 15 af ca. ½ times varighed.

Café Trapholt serverer brunch, æbleskiver og hvid gløgg. Bordreservation anbefales på telefon: 7552 2231.

Fotos i høj opløsning. Se kreditering i filnavn.

"Julemarked tidligere år (1).JPG" på: https://documentcloud.adobe.com/link/track?uri=urn%3Aaaid%3Ascds%3AUS%3Acc526cac-bf30-4ab0-99c8-90f15cd80002
"Julemarked tidligere år (2).jpg" på: https://documentcloud.adobe.com/link/track?uri=urn%3Aaaid%3Ascds%3AUS%3A8921a42d-cf40-440a-ada9-8b1557ef3f30
"Julemarked tidligere år (3).jpg" på: https://documentcloud.adobe.com/link/track?uri=urn%3Aaaid%3Ascds%3AUS%3A0cf7b54f-c87d-4959-a28e-d4d2715fea01
"Julemarked tidligere år (4).jpg" på: https://documentcloud.adobe.com/link/track?uri=urn%3Aaaid%3Ascds%3AUS%3A59d4853e-3144-4de5-b15d-ca5200e0e794


Kontakt:
Maria Vallø Strauss, arrangementansvarlig, mobil: 2036 0539, mail:
mstra@trapholt.dk

Bettina Aude Parastar, presse- og kommunikationsansvarlig, mobil: 2974 1820, beap@trapholt.dk