EAT ME – en udstilling om hvad mad betyder for os

Udsendt

Pressemeddelelse/ 

I en af Trapholts hidtil største satsninger stiller museet med en international kunst- og designudstilling skarpt på vores liv og verden med mad som omdrejningspunkt.

Se, smag, lyt, lugt og føl udstillingen EAT ME på Trapholt. Vi har alle et forhold til mad, og for tiden kommenterer og udfordrer mange kunstnere og designere vores syn på os selv og samfundet gennem mad. EAT ME på Trapholt er en udstilling for alle sanser med kunst og design af, om og med mad. Kunstnere og designere har alle dage brugt mad som kommentar på samtiden, men ikke mindst i de senere år har mange benyttet mad til at kommentere alt fra personlig identitet og forbrug til klimakrise.

”I vores samtid er mad nærmest blevet en supermetafor som kan kommentere alverdens aspekter af livet. I 1600-tallet så vi mad i borgerskabets stilleben-malerier, og i dag vises mad ofte i store og meget sanselige installationer. I udstillingen har vi kunst og design som beskæftiger sig med alt fra vores relationer til hinanden ved spisebordet til fødevareproduktionen og overforbrugets konsekvenser for miljøet,” forklarer Trapholts direktør Karen Grøn, som har kurateret udstillingen i samarbejde med danske og udenlandske eksperter.

Gennem maleri, foto, video, installation, skulptur og design kommenterer og udfordrer over 60 kunstnere og designere os med værker der berører temaer som identitet, samfund, natur, kultur, grænser, sanser og fremtid. EAT ME er fuld af stærke udtryk, hvor vi ser velkendte fødevarer som kød, dej, grøntsager og honning som kunstnerens materiale. Centralt i udstillingen er et stort sansebord, hvor museumsgæster kan tage plads på 28 af de nyeste designerstole og få en guidet smagsoplevelse. Her prøver man bl.a. at spise med en gaffel på en meter og oplever hvordan smag kan påvirkes af for eksempel lyd. Ved sansebordet får man en oplevelse af, hvordan design på alle niveauer påvirker vores smag.

Karen Grøn: ”Når man laver en udstilling, hvor mad er omdrejningspunkt i kunst og design, må alle sanser nødvendigvis indgå. Derfor tilbydes udstillingens besøgende en særskilt oplevelse ved et sansebord, hvor alle sanser vækkes på overraskende og inspirerende vis”.  

Eat Me er støttet af A.P. Møller Fonden og Augustinus Fonden.

Klik i linket her for PRESSEFOTOS i høj opløsning. Vedr. fotokreditering se i filnavnet: navn på værk, kunstner/designer og fotografens navn.

Kontakt:
Karen Grøn, direktør, Trapholt, T/ 5134 1295 - kg@trapholt.dk
Iben Augustsen, pressekoordinator, Trapholt, T/ 6168 0511 – ibeau@trapholt.dk

Kunstnere i 'EAT ME':

Dan Bannino, Italien. Katja Bjørn, Danmark. Charlotte Brocard, Frankrig. Simone Brühl, Tyskland. Helen Chadwick, Storbritannien. Søren Dahlgaard, Danmark. Arpad Dobriban, Ungarn. Jonas Edvard, Danmark. Rose Eken, Danmark. Marco Evaristti, Chile. Anja Franke, Danmark. Anya Gallaccio, Storbritannien. Jonas Edvard, Danmark. Ellie Harrison, Storbritannien. Honey & Bunny, Østrig. John Isaacs, Tyskland. Jeon Jinhyun, Sydkorea. Sarah Lucas, Storbritannien. Trine Lyngsholm, Danmark. Jette Löwén, Danmark. Lee Mingwei, Taiwan. Antoni Miralda, Spanien. Nielsen & Johnsen, Danmark. Johannes Nyholm, Sverige. Mansour Ourasanah, Togo. L.A. Raeven, Holland. Thomas Rentmeister, Tyskland. Chloe Rutzerveld, Holland. Tyran Simon, USA. Jana Sterbak, Tjekkiet. Superflex, Danmark. Liu Susiraja, Finland. Swamp/ Matt Kenyon, USA. Three, Japan. Dimitri Tsykalov, Rusland. Koert van Mensvoort, Holland. Tomm Velthuis, Holland. Marije Vogelzang, Holland. Uli Westphal, Tyskland. Elizabeth Willing, Australien. Erwin Wurn, Østrig.

Designere i 'EAT ME':

Designer (alle danske), stolens navn og designår
Arde, Covent (2017). Rasmus Bækkel Fex, 9,5 grader (2014). Karl Rossell & Tonny Glismand, The Andersen Chair aka (2014). Cecilie Manz, Moku (2016). Mette Bentzen & Lasse Kristensen, Georg Stage Stolen (2013). Kristian Gatten Pedersen & Einar Sigthorsson, EK1 (2017). Foersom & Hiort Lorenzen, Grade stolen (2014). Thomas E. Alken, Dino (2014). Stine Gam & Enrico Fratesi, Beetle (2013). Hans Sandgren Jakobsen, Daisy (2016). Hans Thyge Raunkjær, MOOD (2017). Hee Welling & Gudmundur Ludvik, Pato (2012). Henrik Frederiksen, FrejaChair (2015). Sebastian Holmbäck & Ulrik Nordentoft, NamNam (2013). Isabel Ahm, Peggy Chair. Boris Berlin og Aleksej Iskos, Soft Edge Chair (2015). Jonas Højgaard, Moth Chair (2016). Anders Busk Faarborg & Lars Rolf Jacobsen, Avenue Dining Chair (2017). Thomas Lykke & Anne-Marie Buemann, Theodor dining chair (2016). Thomas Sigsgaard & Kasper Salto, GUEST. Simon Legald, Form stol (2015). Signe Bindslev Henriksen & Peter Bundgaard Rützou, SLOW dining chair (2017). Christina Strand & Niels Hvass, Four Sure (2015). Amanda Lilholt, HEN chair (2016). Thomas Bentzen, Cover Chair (2013). Sebastian Jørgensen, Dining Chair no.1 (2012).