Samlingen

Trapholts samling er den bestand af værker som museet ejer. I samlingen findes primært dansk billedkunst og skulptur, fra 1800-tallet og frem. Samlingen indeholder dog flest værker fra 1900-tallet og frem.

Udover kunst består Trapholts samling også af kunsthåndværk, design og møbeldesign produceret efter år 1900.

Samlingen suppleres løbende med nyerhvervelser, gaver og indlånte værker.
Trapholts samling er stor, derfor udvælger vi løbende dele af samlingen til udstillinger i museet, resten befinder sig på magasin.  
Du kan søge i en database over TRAPHOLTs samling på Kunst Indeks Danmark.


Trapholt råder over et special-bibliotek med faglitteratur der vedrører samlingerne. Her finder du en oversigt over alle bøger i Trapholts bibliotek. Biblioteket er ikke åbent for offentligheden, men kan efter nærmere aftale benyttes til forsknings- og studieformål.