Familie

Mest for børn

 

PilfingerZoner

PilfingerZoner er noget ganske særligt på Trapholt. Ideen er at børn og voksne sammen kan opdage og undersøge kunst og design på legende og eksperimenterende måder. Få mere information hos Trapguiderne, som du møder på museet.

Helt små børn

Det er muligt at komme rundt i hele museet med barne- og klapvogne. Pusleplads findes i museets foyer og ved cafeen.

Desuden råder museet over to Stokke klapvogne som kan lånes mod forevisning af ID i foyeren. Klapvognene kan indstilles og er velegnede for børn ml. 0 og 4 år.

Børnehjørne

I cafeen er der indrettet et særligt børnehjørne, hvor man må tegne og konstruere, mens de voksne spiser færdig. Hos trapguiderne kan man altid få udleveret spændende opgaver og skattejagter til museet. Bare spørg.

Medbragt mad

I de smukke omgivelser i Skulpturparken er der borde og bænke. Er vejret dårligt, kan i rykke ind i den gamle Trappergaard. Nøglen kan lånes i butikken.