Design og inspiration for indskolingen

Design fylder meget i hverdagen. Ofte tænker vi ikke over, at noget er designet, eller hvorfor det er lavet på netop den måde. Designere har gjort sig umage for, at vi omgiver os med gode, funktionelle ting, som gør vores hverdag nemmere.

Omvisningen tager udgangspunkt i museets samling af stole og diskuterer inspiration. Hvad er design? Hvad er inspiration? Hvad inspirerer designerne til at lave deres ting? Designere har mange inspirationskanaler – den omgivende verden, medier, behov m.v. Eleverne skal på skattejagt efter stole med udgangspunkt i forskellige genstande. Workshoppen slutter med, at eleverne selv skal designe en stol, der er inspireret ud fra en given genstand.

Omvisning og workshop arbejder hen mod følgende færdigheds- og vidensmål

Dansk efter 2. klasse

Eleven kan formulere undrespørgsmål
Eleven kan veksle mellem at lytte og ytre sig
Eleven kan bruge talesprog i samtale og samarbejde
Eleven kan lege med sprog, billeder og fortællinger
Eleven kan samtale om budskabet i en produktion

Dansk efter 4. klasse

Eleven kan indgå i dialog i mindre grupper
Eleven kan lytte aktivt til andre og følge op med spørgsmål og respons

Billedkunst efter 2. klasse

Eleven kan fremstille rumlige konstruktioner

Trapholt

Eleven får viden om kunst og design
Eleven får udvidet sin horisont
Eleven arbejder med kreativ tankegang
Eleven arbejder med kreativ refleksion
Eleven får pirret sin nysgerrighed

Book undervisning

Klik på ‘booking’ til venstre
For yderlige spørgsmål, henvendelse pr. mail til Karen Bech kbj@trapholt.dk eller tlf. 21683261

Praktisk info

En times omvisning eller to timers workshop
Gratis for skoler i Kolding Kommune
550,- for en times omvisning for skoler fra andre kommuner
850,- for to timers workshop for skoler fra andre kommuner
Tirsdag til fredag 8-16
1.-3. klasse
Max. 28 elever pr. omvisning/workshop

Find en PDF version af siden her