Juletræet uden pynt er et samarbejde mellem Trapholt og
Kolding Naturskole. Projektet går ud på, at børn får mulighed for
at opleve, at deres egne juletræer kan transformeres til alverdens
fantastiske designs - piskeris, knagerækker etc.
Under besøget vil børnene indledningsvis blive introduceret til
genbrug som designstrategi i Trapholts udstilling Plastic
Fantastic.
Derefter overtager naturskolen, hvor 4 juletræer laves om til
design.
Forudsætningen for projektet er, at forældre til 4 børn i
klassen garanterer, at de dagen før omvisningen leverer deres
juletræ ved Trapholts billedskole "Trappergaarden". Det gør ikke
noget, hvis træet har tabt nålene.
Projektet har til formål at vise børn, at verden er fuld af
ressourcer, og at kun fantasien sætter grænser for udnyttelsen af
disse. At design handler om kreativ tænkning, og at selv det gamle
juletræ indeholder muligheder, som børnene ikke har gjort sig klart
tidligere.
Pris: Gratis for skoler i Region Syd. 300 kroner
for andre skoler
Varighed: kl. 9:15-12:15
Tidspunkt: Uge 1 og 2 (5. januar
- 13. januar 2012)
Sted: Start i Trapholts udstilling.
Workshop i Trappergaarden ved Trapholt
Alder: 0.-3. klasse.
Deltagerantal: 1 klasse om dagen.
Tilmelding:
Formidlingsansvarlig Kirsten Jensen på irst@trapholt.dk,
tlf. 76 30 05 36
Tilbage til
Skoletjenesten