I omvisningen diskuterer vi inspiration - hvad
inspirerer designerne til at lave deres ting. Hvad er inspiration?
Hvad vil det sige at være inspireret?
En stol er ikke bare en plade med fire ben. En designer har
gennemtænkt stolen i hver en detalje - materialer, form, funktion
etc. Designere har mange inspirationskanaler - den omgivende
verden, medier, behov etc.
I omvisningen ser vi både på helt mærkelige stole - som nærmest
ligner kunstværker - og på mindre stole, hvor designeren har haft
en tydelig inspirationskilde.
I omvisningen indgår en leg, hvor eleverne selv skal finde stole
med udgangspunkt i forskellige genstande.
Efter omvisningen kan klassen låne et klassesæt af "Designeventyr -
lær og leg med Nanna Ditzel", som indeholder et eventyr, hvor stole
af Nanna Ditzel er personerne. Efterfølgende kan eleverne gå på
opdagelse i museet og finde alle personerne i eventyret.
Pris: Gratis for Koldings skoler og
hele Region Syd. 300 kroner for skoler fra andre regioner
Tidspunkt: 09:15, 10:45, 12:15 og 13:45 - en
times varighed
Sted: Omvisning på
Trapholt.
Klassetrin: 0.-6- klasse
Tilmelding: Formidlingsansvarlig Kirsten
Jensen på irst@trapholt.dk, tlf. 76 30 05
36
Tilbage til Skoletjenesten