Anklaget – kunst og design i retten

ANKLAGET – Kunst og Design i retten

Louis Vuitton trak den danske kunstner Nadia Plesner i retten for at have portrætteret en af deres tasker. Hvordan kunne det ske? Kunst har været ophavsretligt beskyttet i Danmark siden 1867 og design siden 1960. Med udstillingen ANKLAGET – Kunst og Design i retten præsenterer Trapholt skelsættende cases af kunst og design, der har været i retten. Kan kunst og design beskyttes? Hvad vil det sige at være en bevidst forbruger?

Eleverne vil blive introduceret i de forskellige værker og retssager. Herefter skal eleverne selv prøve kræfter med dilemmaet; kan kunst og design beskyttes?

De vil blive delt i to grupper hvor de vil få udleveret et diskussionsoplæg, hvor det ene hold er for designs ophavsret og den anden gruppe er for, at man må blive inspireret og kopiere.

Tre elever skal være en jury, og de får den måske sværeste opgave, nemlig at holde sig neutrale under diskussionen og kåre en vinder ud fra hvem, der argumenterede bedst for deres side af sagen.

 

 

 

Omvisningen understøtter følgende færdigheds- og vidensmål:

Dansk 9. kl:

Eleven kan argumentere og informere

Eleven kan deltage aktivt, åbent og analytisk i dialog

Håndværk og design 4-7. kl:

Eleven har viden om brug af informations-og inspirationskilder

Håndværk og design valgfag:

Eleven har viden om sammenhæng mellem form, funktion og æstetik

Eleven har viden om eksperiment og analyse af proces og produkt

Samfundsfag 9. kl:

Eleven kan diskutere rollen som forbruger

Eleven har viden om forbrugeradfærd, forbrugerroller og forbrugerrettigheder

Historie 9. kl:

Eleven har viden om sammenhænge mellem fortidsfortolkninger, nutidsforståelser og fremtidsforventninger

Diskussioner vil blandt andet handle om;

  • Hvor går grænsen for inspiration
  • Hvad er forskellen på en kopi og ægte vare
  • Siger det noget om ens identitet, om man vælger at købe ægte eller kopi?
  • Hindre eller skærper det kreativiteten, at der findes ophavsret?

 

 

Praktisk info:

Pris: Gratis for Kolding kommunes folkeskoler. 550 for folkeskoler fra andre kommuner.

Tidspunkt:Tirsdag - fredag 8-16

Sted: Omvisning på Trapholt.

Klassetrin: 7.-10. klasse

Booking: Karen Bech

kbj@trapholt.dk. 21683261