Richard Mortensen

Richard Mortensen
Permanent udstilling

I Richard Mortensen-salen hænger de ni billeder, som kunstneren skænkede museet i anledning af sin 75 års fødselsdag. Rummet er tegnet specielt, så arkitektur og billeder danner en helhed. Det var en idé, Mortensen havde haft i mange år. 

Richard Mortensen var med til at udforme rummet i nært samarbejde med arkitekten Boje Lundgaard. Billederne fortæller Koens historie, en gammel østasiatisk myte, som Mortensen var optaget af hele livet. Om hele værket har Richard Mortensen sagt: Med dette rum vil Trapholt få nøglen til mit livsværk.

Richard Mortensen og myten
Den gamle billedhistorie fortæller om en hyrde, som går ud for at lede efter sin forsvundne ko. Først finder han sporene af koen, senere bagenden af den og til sidst fanger han den helt. Koen symboliserer den højere indsigt, og da hyrden først har fanget koen og tæmmet den, indser han, at visdommen altid har været inde i ham selv. Derefter vender han tilbage til hverdagen og gavner alle med sit harmoniske væsen.