Francisca Clausen Hvert enkelt af udstillingens afsnit introduceres af en overordnet tekst og en række udvalgte værker ledsages af Franciska Clausens egne udtalelser. Ved hjælp af skitser, notesbøger, fotos og andet dokumentarmateriale, har vi lagt vægt på at belyse kunstnerens arbejdsproces, samtiden og det internationale miljø, som Franciska Clausen var en del af.

Permanent udstilling
Ved sin død i 1986 efterlod Franciska Clausen (1899-1986) en stor samling af egne værker, der i dag opbevares på Trapholt. Udstillingen viser uddrag af den omfattende samling, der indeholder mere end 800 arbejder, fra de tidligste ungdomsarbejder til de sene ekspressive kompositioner og collager og hovedværkerne fra 1920’ernes Berlin og Paris.



